Miss Katos Klumme

Kulturformidling er vigtig for at kunst og kultur bliver integreret i samfundet og netop kommer i reel kontakt med de ikke-indviede. Man kan selvfølgelig altid rejse spørgsmålet om kulturformidling overhovedet burde være vigtig, for al god kunst burde indeholde en kommunikation til folk - og være integreret i samfundet.

Kunstens distancering til folk

Men sådan fungerer det ikke altid i praksis. “Er det kunst?” og “Jeg forstår mig ikke på kunst” er stadigvæk hyppige måder at forholde sig til kunst og kultur på. Og det er sådan set forståeligt nok idet kunsten igennem tiderne har været brugt til at markere samfundets forskellige statuspositioner. For eksempel var teatrene tidligere indrettet med pladser til adelen, borgerskabet og bønderne. Det var jo en forskel fra teatret på markedspladserne, hvor pladserne ikke var fordelt efter rang i samfundet…eller i hvert fald ikke lige så formelt. I dag er det priserne og adgangen til sær-billetaftaler, der markerer hvor folk kommer til at sidde i teatret. Sær-billetaftalerne afhænger enten af økonomisk kapital som virksomheds/sponsor-aftaler eller politisk strategiske personer med magt eller kulturel kapital. 

Elisabeth Toubroe, billedkunstner og formand for Kunstrådets Billedkunstudvalg, mener at mange kunstnere kommer til at modarbejde sig selv, fordi de ikke kommunikerer til ikke-indviede folk, men til andre kunstnere – altså den indviede gruppe, som kender referencerne og strategierne. Det er problematisk, fordi kunsten dermed netop kommer til at lukke sig om sig selv.

Kunst i det offentlige rum

Kunst i det offentlige rum kan synes at være løsningen, fordi man dermed placerer kunsten i folks hverdag og dermed frigør dem fra at skulle opsøge kunsten selv. Da jeg var med til at stifte og udvikle AirPlay Street Gallery (2006 -), var den primære drivkraft netop, at vi ville give folk samtidskunst lige midt i deres hverdag, når de var på vej i fakta og hjem fra arbejde med børnene nyligt afhentede fra institutionen. Der er selvfølgelig også svagheder ved kunst i det offentlige rum, men intentionen om at ville møde folk bliver meget reel – i hvert fald hvis man ikke forsøger at overføre publikumskonventionerne fra institutionerne til det offentlige rum. Her opstår der andre. Hvor kulturformidlingen inden for institutionen måske primært handler om at formidle kunsten, så handler kulturformidling i det offentlige rum primært om at formidle nye måder at opleve og se kunst på.

Kunsten.nu har iværksat  en interessant diskussion om kulturformidling her

Trackback URI | Comments RSS