Feb 20 2010
Bæredygtige arbejdsformer
Jeg har i længere tid været overbevist om, at der må findes bedre måder at arbejde på. Især når jeg oplever flere og flere tilfælde af folk omkring mig, som melder blankt udsolgt på grund af stress – en tilstand som mere og mere regnes for at være Danmarks nationalsygdom. Kulturbranchen har en arbejdsmoral, som ikke handler om gode arbejdstider og investering i medarbejderen. Her handler det derimod oftest om at (be)vise sit engagement gennem hårdt arbejde, hvor lange arbejdsdage flyder direkte over i ferniseringer, premierer og andre sociale aktiviteter, hvor man alligevel altid er sådan lidt på arbejde.
Arbejdsformen skal også være bæredygtig
Jeg har selv arbejdet hårdt og engageret med meget flydende grænser mellem social- og arbejdssfære gennem mange år. Både inden for og uden for kulturinstitutionerne – og jeg har ELSKET det. Jeg elsker at brænde igennem og mærke at det rykker. Og har også følt bekræftelsen i at opnå resultater gennem gedigent benarbejde og forvisset mig om, at det virkeligt betalte sig at investere de ekstra timer, aftener og weekender. Men når jeg ser mig omkring, så bliver det mere og mere tydeligt for mig, at man jo faktisk også nemt kan brænde ud. Og derfor er jeg begyndt at lede efter nye måder at arbejde på, så man sikrer sig en sundere livsstil uden at gå på kompromis med resultaterne og ambitionerne. For det er vel ikke kun vigtigt at kyllingen, som vi spiser, har levet et stressfrit liv. Det må da også give god mening at vælge økologiske eller bæredygtige arbejdsformer, som sikrer folk pauser og konstruktiv udvikling. Arbejdsformer, som gør at folk ikke får stress og må gå på nedsat arbejdskraft måske resten af deres liv.
Hvordan ser den bæredygtige kreative arbejdsform ud?
Jeg søger inspiration flere steder – blandt andre hos:
1. Steen Hildebrandt & Christian Stadil: ”Company Karma” – her har jeg indtil videre læst halvdelen af bogen og beskæftiger sig nok mest med ledelsesformer og dermed arbejdsrammer frem for konkrete bud på arbejdsformer. Men det vigtigste her er det værdibaserede lederskab, som fordrer nogle værdifunderede/-motiverede medarbejdere. Jeg vender (karmafyldt) tilbage, når jeg har læst mere…
2. Kirsten Stendevad: ”Moderskab som karrierefordel” – her er der god inspiration at hente især omkring hvordan man kan anskue sin arbejdsform. Den gennemgående pointe er at man med fordel kan bruge nogle af de kompetencer man tilegner sig i hjemmet på sit arbejde og omvendt. Samtidigt beskriver Stendevad også, hvordan vi er på vej ind i den feminine tidsalder, hvor arbejdsmarkedet i langt højere grad handler om mere feminine arbejdsværdier. Stendevad tager sammen med partneren Christine Eilvig disse feminine arbejdsværdier meget længere i deres forretningskoncept ”Millionøsemetoden”. Hvad præcist disse feminine arbejdsværdier går ud på flyder lidt ud en gang imellem, men der er en bunke gode selvhjælpsøvelser i begge bøger. Øvelser som skal styrke både selvværdet og afklare drømmevisionerne. Og så handler det om at ændre sin måde at tjene penge på, så man kan arbejde mindre for flere penge. Det kan de fleste sige ja tak til, men når det drejer sig om forholdet mellem økonomi og arbejde, så vil jeg nok hellere læne mig op ad nr. 3.
3. Lisbeth Nebelong: ”Sund økonomi – sådan”. Nebelong har en stor faglighed i sin formidling og virker en kende mere troværdig end Millionøsemetoden, der i sit sprogbrug taler en smule ned til folk og nogle gange gør det hele til Joachim von And-mytologi. Det skal dog retfærdigvis siges, at Millionøsemetoden i sine nyhedsbreve igennem det sidste år virkeligt er trådt i karakter i forhold til at tage folk seriøst og er blevet dygtige til at imødekomme og overbevise dem, der har en portion sund skepsis. Nebelongs gennemgående pointe er såre simpel – nemlig at den bedste måde at skabe sig en sund økonomi er ved bevidst om ens forhold til penge og hele tiden vide hvor meget man bruger på forskellige ting. Kort sagt skal man sådan set bare holde styr på finanserne og huske at det faktisk oftest betaler sig dobbelt at spare på udgifterne frem for at tjene flere penge. Og så skal man spare op og investere. Og når man så befinder sig i en overskudsposition, så kan man begynde at tage spendere-bukserne på. Oveni får man nogle gode redegørelser for samfundsøkonomiske forhold, som gør det lidt nemmere at forstå sammenhængene. Det er ikke så sexet at gøre opmærksom på at det ikke handler om hvor meget man tjener, men om hvor meget man bruger (og hvordan man investerer dem), men det giver god mening…
4. Center for New Ways of Working. Jeg faldt netop over denne hjemmeside for det danske center for New Ways of Working. Det hører til Alexandra-institutionen i Århus. Jeg glæder mig til at klikke mig på opdagelse i deres projekter…Jeg vender tilbage…
