Miss Katos Klumme

Rockn’roll i Guds hus og mit hoved det brænder, et øje for et øje og jeg fortæller altid sandheden, når jeg siger, at det var vrangvilligt, beskidt og osende sexet. Ja, det er Nick Cave koncerten, jeg taler om – instrueret af Rolf Heim, opsat på Århus Teater og nu senest Betty Nansen. Normalt ville man synes, det var en ualmindeligt dårlig idé at oversætte Nick Cave-tekster til dansk, men det fungerer - endda usædvanligt godt. Måske også fordi skuespillerne synger råt og med løssluppen, kontrolleret nerve.

Melodi og tekst gør mig taktfast slæbende i opstemt humør, mens den reelle verden forbliver en parentes omkring mig på cykelturen i sneen…religion er opium for folket – siger de…hvad er kunst?

Jeg er kommet med i en inspirerende litteraturklub. Vi læser et par bøger ad gangen og mødes en gang hver anden måned. Første møde var i sidste uge, hvor vi fik sat Martha Christensens “Høvdingebørn” og Yann Martels “Pi’s liv” på dagsordenen. Jeg tilbragte weekenden i Nordjylland og slugte “Høvdingebørn” med al dens smertelige og unødvendige afsavn.

Den er så vanvittigt godt skrevet i sin personkarakteristik. Høvdingen er en central dannet levemand og meningsdanner på egnen, mens hans etik og høje idealer kommer til at få fatale eller psykologisk knusende følger for de fleste af hans børneflok på 6. Bogen er godt skrevet, må jeg gentage, i en bemærkelsesværdig balance mellem placering af skyld men også en kærlig tilgivelse af Høvdingen, der jo også selv havde oplevet smerten og ensomheden ved at blive enkemand med seks børn. Og så er hele bogen en meget rammende beskrivelse af mentaliteten i en stolt og værdig bondeslægt, der gennem generationerne integrerer sig i et samfund, hvor landbrugets betydning ændrer sig, og hvor ældste sønner ikke længere overtager slægtsgården. Som datter, barnebarn, oldebarn, etc. af en værdig bondeslægt, så rammer bogen mig lige i hjertekulen…