Jeg tog til Københavns Kommunes “Åbent Hus”-arrangement på Lille Vega i går – lørdag den 15. december. Otte runde borde fylder rummet og omkring bordene står der mellem tres og halvfjerds mennesker…et hurtigt skøn fortæller mig, at kun ca. 30% er under 30. Måske problematisk når formålet med arrangementet er, at komme med input til Københavns Kommunes ungdomspolitik.
Til gengæld genkender jeg en række kernepersoner, som hver dag har en tæt kontakt med Københavns unge – blandt andet på kraftWerket og AFUK. Og så er der selvfølgelig alle dem, som gerne vil vide, hvordan unge tænker tænker…fordi de jo gerne vil have denne gruppe integreret i deres arbejde – der er både penge og nerve i ungdommen, og det er nok i virkeligheden dem, der er flest af til dette arrangement på Lille Vega med lækre sandwiches og halvkæk bartender…Dagsordenen har tydeligvis fra værternes side været, at det hele ikke skulle handle om ungdomshuset, hvilket der også er god ræson i. Men det er måske blevet tonet lidt for meget ned…
Brugsværdi!
Arrangementet er i sin form lagt an på, at politikerne skal kunne bruge dét materiale, der kommer ud af processen. Det er principielt et godt udgangspunkt, for det betyder, at processen anses for at have en parlementarisk værdi. Det gør mig nu også lidt nervøs, for er det virkelig denne forsamling, som ved allermest om, hvad unge vil og ønsker? Men man kommer langt med et åbent sind og en håndsrækning. Folk går igang med at brainstorme og være konkrete ved bordene.
“Som man råber i skoven får man svar!”
Under de forskellige diskussionsrunder skal den opmødte forsamling konstruere forskellige typer af unge og identificere hvilke behov for ungdomskultur, de forskellige typer har. Og de fremmødte skal prioritere de fem ungdomsoaser, der skal værnes om i byen samt ske en tilføje, hvad der mangler. Der er også en øvelse, hvor hvert bord skal pege på to steder, der kan undværes til næste år for at få plads til ungdomskulturelle prioriteringer. Fra et ungdomsperspektiv ville det være måske være nogle af kulturhusene, der stod på spil, mens flere foreslår “skøjtebanerne” med et vist glimt i øjnene.
Jeg gad godt vide, hvordan disse tilbagemeldinger bliver brugt. Hvis processens udsagn primært bliver brugt som en legitimering fra embedshold, som det ofte sker i brugerinddragende processer, så er det problematisk, at processen foregår på så svagt et grundlag. Flere procesdeltagere var ikke i stand til at skelne mellem, hvad der var kommunale indsatser og hvad der for eksempel var statslige. Og også selvom de kommunale embedsfolk og politikerne lytter til de konkrete forslag, så er det ærgerligt, at en brugerinddragelsesproces ikke bruger mere tid på at tydeliggøre og indkredse, hvad det egentligt er, man taler om. For hvis det virkeligt skal være kvalificerede svar, der kommer, så skal spørgsmålene og fundamentet også være i orden – eller sagt på en anden måde: “Som man råber i skoven får man svar!” Overordnet kom hele forsamlingen dog frem til nogle klare udmeldinger:
- Politikernes opgave skal være at udstikke rammer som giver muligheder, men ikke definere indholdet. Rammer, hvor der er plads til unges egen organisering og udvikling af kultur. Her gælder det også om at komme bredere ud end bare et hus. Det kan også være et område fra byudviklingsplan, der i en periode bliver frigivet til ungdomskulturer.
- Kortere vej til pengene…små beløber kan gøre underværker…Konkret forslag er postkortmodel fra Sverige, hvor man kan sende en idé på et postkort til forvaltningen, og så bliver man indkaldt til et møde inden for 14 dage. På mødet afgøres det, hvor vidt man kan få penge til projektet eller ej. Det vil sige meget kort behandlingstid – meget større handlerum.
- Nemmere vej til kompetencer/velplaceret vejledning
Alle elementer som tydeliggør at unge har brug for rammer, hvor de selv definerer indholdet – nogle gør det helt selv, andre gør det bedre med hjælp. De unge får handlerum og handlefrihed uden om det foreningsdanmark, som en række unge frasiger sig. Men måske skal man også lige stille spørgsmålet: Hvad er egentligt Københavns Kommunes opgave på det ungdomspolitiske område? Hvordan hjælper/påvirker man bedst politikerne og især embedsmændene til at træffe de rigtige beslutninger? Og hvad er dybt afhængigt af, at det opstår af sig selv – nedefra - med opmærksomhed fra politikernes blinde øje?
Læs mere om ungdomskultur på ungdomskultur.nu – Hvad er meningen
kraftWerket har netop gennemført en dialogrække, hvor de har givet talerum til unge, for at afklare hvilke indsatser der var brug for på ungdomsområdet. Den største forskel på de arrangementer og så dette på Lille Vega er nok, at ca. 90% af deltagerne til ungdomskultur.nu var unge under 25…