Oct 30 2007
Kultur-battle.dk søndag den 4. november kl. 17-20 på Camp X, Rialto
Kultur-battle.dk søndag den 4. november kl. 17-20 på Camp X, Rialto, originally uploaded by misskato.
Archive for October, 2007
Oct 16 2007
“Alla vuxna hade sin identitet i sina hem och jobb, förutom Erik som var hemlös”
(“Alle de voksne lagde deres identitet i deres hjem og job – undtagen Erik han var hjemløs”)
Urban Intervention i Malmø den 13. oktober i forbindelse med Art Event Live. Stadsmissionen i Malmø ønsker at sætte fokus på de hjemløses vilkår. Det gør de via forskellige strategier, blandt andet gennem denne kunstevent, hvor ti kunstnere laver værker i det offentlige rum, som relaterer sig til hjemløse.
Miss Kato, altså jeg, satte 150 plastikdyr ud med talebobler. Dyrene forsvandt dog hurtigt…når folk tog dem med i deres tur gennem byen…
Oct 03 2007
Bowling alone?
“Bowling alone” by Robert Putnam describes the idea that most Americans used to bowl in leagues. Now you see people bowling alone, dining alone, going to the movies alone, and so on. There’s a decrease in public association in America, a decrease in community, in the public-ness of life. We have withdrawn. It’s the ‘fall of public man’, according to Richard Sennett, or the ‘decline of the public sphere’, according to Jürgen Habermas. But it is cyclical, and I think we’re on an upswing. If you look at the kind of public spaces that were being created in the 60s, they were really low level. There were no amenities; you couldn’t even sit down. A lot more thought goes into the pedestrian experience now and there are some mildly encouraging signs. Not at all big cities are hemorrhaging populations – certainly New York is as vibrant as it has been in a long time. The ‘New Urbanism’ emphasizes neighborhoods and the pedestrian experience – even som suburbs are being designed with town centers where people come together in public.
By Tom Finkelpearl in “Creative Time: The Book”
Oct 03 2007
En hyldest til nordisk filmdialog – hverdagen
[skrevet til program for "Talkies" på CaféTeatret - en scenehyldest til 80 års talefilm med filmdialoger fra nordiske hverdagsklassikere 11.- 13. og 18.-19. oktober kl.20]
Hverdagens dialoger folder sig ud i disse nordiske filmpassager i al deres undseelighed og med så meget merbetydning, at man nogle gange taber vejret. Hvad der bare virker som en ligegyldig besked kan fortælle en meget lang historie, måske fordi dialogerne netop indfanger dén hverdag, som omslutter, drukner og redder os hele tiden. Dialogerne bliver en essens af hverdagen og hvordan vi opfatter hverdagens dilemmaer og livets arketyper. Dialogerne får et liv uden for filmen…de bliver en slags fælles sprog for os. Dialoger som vi genskaber i vores hverdag og refererer til og sammen med andre skaber et fællesskab, fordi vi kender lige præcis dén der følelse og dén der situation, hvor man lige præcis siger det og føler lige præcis sådan. Man har bare ikke set det så tydeligt før. Så er det man husker, hvorfor man holder af hverdagen.
Og derfor TAK!!!
Tak til Moodysons bløddyr Göran, der sammenligner mennesker med grød. ”Først er vi som små havregryn. Små tørre, skrøbelige, ensomme. Men så bliver vi kogt med andre havregryn og bliver bløde. ” Han fortsætter sin lidt ensomme refleksion: ”Sammen bliver vi til en stor grød, der er varm og god og nyttig, og ret smuk også.” Henført pointerer han, at vi i grøden er blevet en del af noget, som er større end os selv. Og undskylder så, at han står og dagdrømmer – drøm bare videre!
Tak til Bergmans Alexander for hans modige, drengede ærlighed, når han med klare øjne siger, at han tror, ”at biskoppen hader Alexander”. Vi giver ham ret, for vi genkender ikke biskoppens ’stærke og barske’ kærlighed som kærlighed. Og giver Alexander ret igen, når han siger: ”èn af os burde skamme sig”, mens vi peger fingre af den sjæleligt forarmede biskop og hepper på David…undskyld, Alexander!
Tak til Malmros’ selvoptagede Jønne, der giver os mulighed for sammen at krumme tæer over denne laps, der så direkte taler om sine kategoriseringer af fædre til sine erobringer – netop til sin nyeste piges far…schyyyy.
Får myrekryb af Anne-Mettes ubarmhjertige og selvretfærdige mor, der overhovedet og slet ikke forstår sin datter – sikke en kundskab. Smiler af Erlend Loes Ronny, der drømmer om ivrige nøgne gymnasiepiger med kæmpestore bryster, som kaster sig over ham. Føler en overbærende ømhed for Andersons taleskriver, når han ikke rykker sig ud af stedet, men forsøger at tale sig videre om sig selv, traditioner, arv og sig selv igen. Selvom han åbenbart ikke kender hverken sig selv eller de andre…
Og når vi så møder hverdagens betagende dramaer, og sådan rigtigt har fattet deres melankolske tragedie og skæve galgenironi, så vender vi os nogle gange mod dén, der står ved siden af og siger med påtaget nonchalance – som Bergmans Alma: ”Det er kolossalt, som det stormer.”
Karen Toftegaard
Filmelsker m.m.
Oct 03 2007
…kvinder og kvinder…
Madeleine Albright, USA’s første kvindelige Udenrigsminister:
“Der findes en særlig plads i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden”
…hrmf, der findes vel i det hele taget en særlig plads for alle egoistiske røvhuller, der ikke hjælper hinanden…smiler sødt…
