This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.This is not a political statement.

http://www.orgdna.com

http://lederweb.dk/wm140828

Kris Kristofferson synger og spiller på en rørende ærlig facon. Han er en bemærkelsesværdig god storyteller, som også var et træk, der sprang i øjnene med Dolly Parton, vi så i sidste uge. Utroligt veloplagt præsenterer han et program, der placerer sig milevidt fra diverse gennemindstuderede koncerter. Autentisk og nærværende synger Kris Kristofferson linjer som: Bag mig er der bare min skygge…Mine drømme er døde, men ikke glemt…Jeg sidder stille og lytter betaget…

“Kampen om Ungdomshuset er også en overordnet kamp mod juristeri, normalisering og ensretning.” 

Sådan indleder Gordon Inc. sin kronik den 13. marts. Og jeg kan kun tilslutte mig. Det handler om, at der skal være plads til en modkultur og det er vigtigere end hvilke midler der er blevet brugt til at vise en frustration og modreaktion. De mange fredelige demonstrationer påvirker jo alligevel ikke det politiske system. Flere gange i de forgangne år har politikere bagataliseret diverse demonstrationer fra et elfenbenstårn…Martin Geertsen gentager til bevidstløshed, at de unge kan “sende en ansøgning til kommunen”. Skal de psykisk syge også bare sende en ansøgning til kommunen, når de har mistet fodfæstet. Skal narkomanerne sende en ansøgning, når de tager en overdosis. Skal vi overhovedet problematisere en ungdom så meget? Jeg kom ikke i ungdomshuset, det var ikke mit sted. Men det vigtige er at der er plads til sådanne steder. Heldigvis tror jeg på, at der kommer noget andet. Modkulturen skal der være plads til. Spørgsmålet er bare hvordan og på hvilke vilkår den får plads. Og lige præcis dér har alle et ansvar, en stemme og en mulighed for at gøre en forskel.

..læser information, som jeg har denne måned, og gennemgår Rune Lykkebergs anmeldelse af sociologen Zygmunt Baumans nye bog “Liquid fear”. Tesen i bogen er at frygten er blevet en normaltilstand i vores kultur. Bauman skriver: “Vi er dybt optagede af at finde ’syv tegn på cancer’, elle ‘fem symptomer på depression’ eller tendenser til højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal, overvægt eller stress. Vi søger med andre ord erstatningsmål, som vi kan læsse vores overskud af eksistentiel frygt af på. Vi søger afløb for dette overskud af frygt ved at forsvare os lidenskabeligt mod andres cigaretrøg, fed mad, bakterier, solens strøler og ubeskyttet sex.” Lykkeberg beskriver: “De konstante kampagner mod nye trusler mod det nære liv fungerer ifølge Bauman som fortrængninger af en fundamental angst. Vi finder de modstandere, vi kan besejre, og ignorerer dem, vi ikke kan vinde over. (…) En anden kilde til frygt er et postulat om ‘civilisationens skrøbelighed’. (…) En tredje kilde til frygt ser Bauman i socialstatens forfald. Velfærdsstaten blev skabt i en social bevægelse, hvor den enkeltes økonomiske usikkerhed blev forsvaret i en politisk kamp for fælles rettigheder. Den enkelte kunne ophæve sin egen utryghed i en kollektiv kamp. Men med Thatcher og Reagan fandt en forskydning sted: Nu handlede politik ikke længere om økonomisk tryghed, men personlig sikkerhed. Socialpolitikken blev rullet tilbage og kriminalitetsbekæmpelse profileret som statens væsentligste opgave. Nu var politik ikke længere en kamp imod frygten for fattigdom, men derimod frygten for forbrydere. Det er en kamp, som ifølge Bauman ikke kan vindes: Den flytter de fattigste fra social omsorg til fængslerne, hvor de lærer af de andre kriminelle og kommer på gaden igen som forbrydere.” Lykkeberg vurderer bogen til at være underholdende, men ikke overbevisende i sin argumentation.

 Det er problematisk, når et samfund styres af frygt i stedet for af visioner, men med alle de måder, som enden kan være nær på, så er der måske ikke noget at sige til, at frygten er så allestedsnærværende og præger så mange handlinger.

I dag har langt de fleste opnået økonomisk sikkerhed og så kommer frygten - frygten for at miste det hele…Hvorfor skal det være denne frygt, der styrer vores samfund – på bekostning af en socialpolitisk indsats, der sikrer, at der tages hånd om dem, der af den ene eller anden årsag ikke slår til i samfundets rammer???

Rent principielt så må et samfund kunne rumme dets modpoler og den kritik, som disse modpoler afføder.