Jan 25 2007
SOMMER – videoinstallation på Solskinsøen Amager
Jan 24 2007
Det er pissekoldt, da jeg står sammen med Jens Michael fra P4, her i morges kl. 7.00. Vi griner lidt over det absurde tidspunkt, at vi står dér – to mennesker ved en SOMMER-installation i januar. På øresundsvej kører en uendelig række af biler med folk på vej til institutioner og arbejde. De fleste kaster et blik op på muren, hvor der kører projektioner med videooptagelser fra sommerens Øresundsvej og Amager Strandpark. Under lærredet på et bord står der saftevand og vafler…Et fjernsyn viser live-optagelser af de forbipasserende. Det står under en stribet parasol – på et blomstret tæppe med friske, varme farver. Jens Michael spørger, om jeg ikke har tænkt mig at blive politiker med det engagement, der ligger bag mine ord og handlinger – det lyder som om jeg mener det. Lidt overrasket over spørgsmålet forklarer jeg, at jeg har overvejet det og tænker at det ikke er endnu…måske engang. Senere tænker jeg over det igen…måske. Han konstaterer desuden, at det jo i virkeligheden er pejse-konceptet, jeg har taget med sommer-videoen. Det kan man godt sige. Der er dog et socialt og lokalstyrkende sigte i denne videoinstallation. Men målet er det samme: At give folk en feelgood-følelse. Den følelse kan give et ekstra skub i hverdagen. Min forhåbning er at folk får et smil på læben og vender øjnene skråt opad, fordi de husker på nogle gode sommerstunder sammen med familie og venner. Og så tænker jeg, at det kan inspirere andre til at være medskabere af et spændende byrum på Amager.
Det er sjovt som denne lille sommer-event har fået opmærksomhed fra medierne…Politiken IBYEN, kopenhagen.dk, Where2go’s nyhedsbrev, Berlingske Tidende, webloggen Bongorama Weekend, Amagerbladet, TV2 Lorry – Brunch og så også P4 på lokal og landsdækkende radio. Det havde jeg ikke regnet med, for det er et mindre projekt end mange andre, jeg tidligere har lavet. Måske er det fordi projektet hviler på den antagelse, at de fleste længes efter sommeren, når det er pissekoldt og det er det jo nu…
Jan 17 2007
PRESSEMEDDELELSE
SOMMER
- en video-installation på Solskinsøen Amager 24.– 27. januar 2007
af Miss Kato
Solen er dén kraft og varme, vi længes efter i efterårs- og vintermånederne. Til minde om
dén laver Miss Kato en videoinstallation med kunstvideoen ”SOMMER”, der anerkender og
lovpriser solens livgivende kraft. Videoen beskriver Amager som solskinsø med solskinsklædte
mennesker og egen strandpark. Som sådan er videoen propaganda-kunst for Amager, der ofte
forbindes med røvballe-kultur og sin tidligere funktion som losseplads. Installationen er en
anden måde at sige ”Ama’r er #1” (Rockers by Choice) på…
Videoen
… Det er sommer og alle mennesker er afslappede og letpåklædte. Solen varmer.
Der er et særligt skær over gaderne og ikke mindst stranden, der er fyldt med mennesker.
En kvinde kører på sin knallert mod stranden – med solskinssmil og højt hår – gennem
Øresundskvarteret. Solen skinner, og det er sommer.
Installationen
…videoen ”Sommer” projiceres fire dage på en gavlvæg, Øresundsvej 6. Det er på dén plads,
hvor der er planer om at anlægge Musiktorvet, som blandt andet vil vise digital kunst.
Tre hverdage om morgenen, når folk er på vej til arbejde og om eftermiddagen, når de er
på vej hjem igen – Og en lørdag eftermiddag i skumringen, vil videoen blive vist. Målet er at
bryde ind i hverdagen og give en lejlighed til at mindes kvarteret i solskin…Alle dage er der
saftevand og småkager til forbipasserende og lørdag vil der også være grillede småbidder.
Udstillingstider:
Onsdag den 24. januar – fredag den 26. januar: kl. 07.00 – 08.15 + kl. 17.00 – 18.00
Lørdag den 27. januar: kl. 16.00 – 18.00
Miss Kato
…er alterego for Karen Toftegaard, der er kulturel iværk- og iscenesætter. Siden ’99 har hun lavet
en række iscenesættelser på undergrundsscener og i det offentlige rum. Hun er medstifter og
udvikler af AirPlay Street Gallery (’06-), som hun også var det af Vildskud – festival for
independent teater (‘03-’05). I dag driver hun som selvstændig kulturproducent Miss Kato
Productions og blogger på Miss Katos Klumme (www.misskato.dk/blog). Hendes speciale er
det tværkunstneriske samarbejde, performance og videokunst.
Performer i videoen er Marie Frederiksen, som Karen Toftegaard også samarbejdede med i
ONLINE – udendørs weblog-performance på udstillingen PERFORMANCEPLUK, AirPlay
Street Gallery 2006.
Projektet er støttet af Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarterets Ørepulje, se mere på
www.oresundsvej.dk
For yderligere info eller billedmateriale ring 22 98 67 43 eller skriv til hello@misskato.dk
De Bedste Hilsner
Miss Kato
Jan 17 2007
…nu har jeg i længere tid gået og funderet over hvordan erfaringen lagrer sig og hvordan man reelt bruger den i nye projekter og samarbejder…og så blinker der i dag en mail ind med et workshop-tilbud: “Agora 2007″ med temaet “Tavs viden”! Igennem praksis, hvor vi gør noget igen og igen, så lærer vi noget…spørgsmålet er bare lige hvad? Vi udvikler en produktionspraksis eller en kunstneriske arbejdspraksis eller en anden form for praksis og så kalder vi det erfaring…men der ligger noget mere og hvordan tager vi den viden med os ind i nye projekter? Hvordan operationaliserer vi vores erfaring, så den bliver brugbar for os selv og vore samarbejdspartnere i kommende projekter?
En helt konkret erfaring jeg har gjort mig er at ofte så bevæger man sig i nogle cirkler, mens man indkredser et bestemt område…og så er det somom man…gennem karma eller måske fokusering støder på dét, man leder efter…som i dag, hvor der var rendez-vous i min mailboks.
Jan 17 2007
This is a crime-video eksperiment for my class ‘networked digital storytelling’…