|
[BLOGGERE]
Medierne bryster sig af betegnelser som samfundets vagthund og den fjerde statsmagt. Men bloggere har for længst taget udfordringen op, og i sidste uge afslørede de billedmanipulation hos nyhedsbureauet ReutersBlogkulturen er eksploderet. Der findes ikke mindre end 12 millioner bloggere alene i USA. 34 procent af dem mener selv, at blogging kan betegnes som en form for journalistik. Det betyder, at der lige nu findes fire millioner nye journalistspirer i USA. På verdensplan anslås antallet af blogs til at være over 35 millioner, og hver dag kommer der mange tusinde til.“Millioner af amerikanere, der engang nærede dyb respekt for de lærde, opdager nu, at alle kan gøre det – og at mange ukendte kan gøre det bedre end professionens høje herrer,” skriver juraprofessor ved University of Tennessee Glenn Reynolds i sin nye bog An Army of Davids.“Der sidder bloggere derude, der ser det som deres mål i livet at afsløre de etablerede medier,” siger Henrik Føhns, redaktør på Samvirke og indehaver af bloggen Mondofunza.dk.Og der bliver holdt øje med medierne. Det sidste nye eksempel på bloggernes afsløringer er fra sidste weekend, hvor den libanesiske freelancefotograf Adnan Hajj blev anklaget af bloggere for at have manipuleret med fotografier af Beirut efter et israelsk luftangreb (se for eksempel: littlegreenfootballs.com/weblogblog). Adnan Hajj, der arbejdede for nyhedsbureauet Reuters, blev fyret øjeblikkeligt, og hans 920 billeder, der lå i Reuters’ arkiv, blev fjernet. De blogs, der er kritiske over for mediernes dækning af krigen i Mellemøsten, har tidligere beskyldt Adnan Hajj for at manipulere med billeder af en dræbt libanesisk pige, der bliver løftet op af en redningsarbejder.
Også det tidligere 60 minutes-nyhedsikon Dan Rather kom i søgelyset, da bloggere kastede sig over et tv-indslag om George W. Bushs tid som værnepligtig. Dan Rather fremlagde nogle dokumenter, der skulle bevise, at Bush havde pjækket fra militærtjeneste under Vietnamkrigen. Dokumenterne viste sig at være falske. Politikere, som ellers altid har været de klassiske mediers yndlingsmål, slipper heller ikke uskadt igennem bloggernes hidsige banken på tasterne. Senator Trent Lott måtte trække sig tilbage under pres fra bloggere – hvis de selv skal sige det. Bloggere bed sig fast i nogle racistiske udtalelser, senatoren angiveligt var kommet med og gravede i hans fortid, indtil de etablerede medier tog sagen op.
“Hvem ved, hvor mange andre historier medierne har fundet på. Hvis det ikke var for blogosfæren, ville folk have troet på de billeder og på Dan Rathers forfalskede dokumenter. Det er skræmmende at tænke på, hvordan livet ville være, hvis pressen ikke blev checket, hvilket er ironisk, da de altid har påstået, at de er frihedens beskyttere,” skriver en blogger på hjemmesiden gobloggers.org.
Internettet er ifølge Nicholas Lemann, professor ved Columbia University, et mødested for mediekritikere. “We can fact-check your ass!” er et af de velkendte krigsråb i blogosfæren. Men blogkulturen besidder ifølge professoren endnu ikke en journalistisk kultur, der er rig nok til i en seriøs konkurrence at kunne overtage de traditionelle mediers rolle.
“Internetjournalistik er endnu kun et tillæg til den traditionelle journalistik,” skriver han i et indlæg i The New Yorker.
Alternativ virkelighed
Henrik Føhns sætter spørgsmålstegn ved, om bloggere virkelig kan betegnes som mediernes vogtere.
“Det er en selvforståelse blandt bloggere, som bl.a. opstår på grund af sådan nogle eksempler, hvor de selv mener, at de er nogen, der holder øje med medierne.”
Den dybe velresearchede journalistik har ifølge Henrik Føhns ikke gode kår for tiden, og det slår bloggerne ned på.
“Der er opstået den her alternative medievirkelighed, som blogosfæren jo er, hvor alle kan gå ind og kommentere på det, de har lyst til,” siger han.
Bloggernes afsløringer er ifølge Peter Kurrild-Klit-gaard, professor i Statskundskab på Københavns Universitet og initiativtager til bloggen Punditokraterne.com, et godt eksempel på den fordel, blogs har i forhold til de traditionelle medier.
“På aviserne er der ikke interesse for eller tid til at sidde og lege med photoshop eller med et softwareprogram for at undersøge typografien i et brev, der angiveligt skulle være skrevet for 35 år siden,” siger han.
Punditokraterne har 500-600 læsere om dagen, og skribenterne er en sammensætning af akademikere inden for blandt andet jura, politologi og økonomi.
“Vi kaster os ligesom en del andre blogs over emner, som vi synes, danske medier ikke giver den behandling, de fortjener. Danske mediers dækning af USA er ofte meget navlebeskuende og fyldt med jantelov,” siger han.
Danske journalister har ifølge Peter Kurrild-Klit-gaard, som også er kommentator ved Berlingske Tidende, en tendens til at hælde mod den politiske venstrefløj. Men eftersom enhver kan starte en blog, så mener han, at blogs er stedet, hvor der er frihed til, at hele det politiske spektrum kan komme til orde.
“Her har alle ikke gået på Journalisthøjskolen, haft de samme lærere og været udsat for den samme socialisering,” siger han.
Henrik Føhns er enig i, at blogs kan fungere som et godt modspil til de etablerede medier, men han påpeger også, at mange bloggere ikke har den almindelige kritiske tilgangsvinkel, som journalister har, og at de ofte bare citerer hinanden.
Lader borgerne i stikken
De mest lidenskabelige fortalere for internet-journalistikkens fremtidige potentiale er ifølge Nicholas Lemann af den overbevisning, at de traditionelle medier har alvorlige mangler og begår store fejl. De mener, medierne arbejder ud fra en bestemt politisk bias, at de ignorerer eller undertrykker vigtige historier, og at de ikke har føling med ‘almindelige’ borgeres bekymringer – at de passivt overleverer offentlige ytringer.
“Jo mere gammeldags og kontrolleret, den traditionelle presse fremstår, jo mere nyskabende ser internetjournalistikken ud,” siger han.
Om bloggernes egen troværdighed siger Peter Kurrild-Klitgaard:
“Det, der gør, at mange blogs kan slippe afsted med at opføre sig ‘uansvarligt’, er, at de ikke dør, hvis de skriver noget, der er forkert. Aviser skal overleve. Omvendt er bloggerne heller ikke tvunget til at skulle sælge det, de skriver. Vi kan tillade os at skrive nogle ting, som andre ikke kan.”
Nogle af bloggerne ser ifølge Henrik Føhns sig selv som en slags femte statsmagt, og de forsømmer ikke nogen chancer for at kritisere de etablerede medier.
“I Dan Rather-sagen var det helt tydeligt, at det var nogle af de konservative bloggere, der førte an, fordi 60 minutes fremlagde en kritik af Bush,” siger han.
Han mener, at det er værd at lægge mærke til, hvem det er, der sidder og graver de såkaldte mediekritiske historier frem, hvorfor de gør det, og hvad deres formål og politiske ståsted er.
“Der kunne for eksempel godt stilles spørgsmålstegn ved bloggernes troværdighed under Dan Rather-sagen, men det var der ingen, der gjorde, for da bolden først rullede, hoppede de etablerede medier på,” siger han.
“Først kritiserer bloggerne de etablerede medier, og så hopper de andre etablerede medier på bloggernes vogn, kritikløst – igen! Så bliver det et underligt selvforstærkende kredsløb.”
Eksotisk undergrund
Der er ifølge Henrik Føhns store forskelle på det amerikanske og det danske mediebillede.
“I USA er mange af de store medier koncentreret på få hænder, og de er i lommerne på nogle meget indflydelsesrige mennesker. Amerikanske medier har ikke en stor troværdighed, og det er derfor, at alle bloggerne dukker op og bliver en del af debatten,” siger han.
Danmark er et mindre samfund, hvor det er nemmere at udtrykke sig i medierne. Henrik Føhns mener, at det kan være en årsag til, at danske bloggere ikke får helt samme gennemslagskraft som i USA.
“Du ser en debat rundt omkring i Danmark – det kommer bare ikke rigtig op til overfladen. Der er noget eksotisk undergrund over det,” siger han.
kultur@information.dk
|
