Miss Katos Klumme

…hvis der var flickr i trediverne, originally uploaded by misskato.

I forbindelse med research til projekt faldt jeg over dette billede i et gammelt fotoalbum fra trediverne…Jeg kan li’ det…Og det er blevet min maskot.

Privat Ejendom, originally uploaded by misskato.

…godt de skrev det – ellers så…!

I rækken af indslag: “Er dette kunst i byrummet?”

Jeg kan lide dén bog – måske fordi det er den første, jeg har læst i lang tid. Men især fordi den beskriver en kvindes vej tilbage til livet efter at være blevet ramt af en stor sorg…på en måde som er fænomenologisk: kropskunstneren gennemlever sin sorg via sin krop og sine sanser, uden at det på noget tidspunkt bliver for følt eller for sentimentalt (selvom jeg nu har en svaghed for sentimentalitet). Hendes udvikling beskrives nøgternt, og Delillo anvender en række forskellige synsvinkler, som giver kortromanen en præcis og skarp fortællestil. Jeg tror, det er blevet tid til at kaste mig ud i “Underverden”, som har stået på hylden i flere år. Den må med i sommerhuset. 

Citat fra Kulturministeriets presseklip-mail:

Nordjyske StiftstidendeENGELSKE ORD BLIVER ERSTATTET AF NYE DANSKEHappy slapping er det engelske ord for den meningsløse vold, som nogle unge mennesker forlyster sig med. Voldsleg skal det hedde på dansk, anbefaler seniorforsker Pia Jarvad, Dansk Sprognævn.

I forbindelse med en meget behændig og hurtig præsentation af Københavns Teater stillede jeg spørgsmåltegn ved, hvor den reelle kulturpolitiske debat kunne finde sted. Det viste sig, at der kom en del høringssvar på strategiplanen for Københavns Teater. De kan læses på Københavns Teaters hjemmeside http://www.d-s-t.dk/Default.asp?ID=22 

Læs evt. også CulturCommentar i ‘Søndag Aften’ (juni 2006) omkring strategiplanen for Københavns Teater på  http://www.cultur.com/2006/0605.html 

Hvad er det bedste scenarie for kulturprojekter? Hvordan skaber man nogle arbejdsgange og samarbejdsgange, som er inspirerende og livgivende og som understøtter den kreative proces, man er i gang med frem for at modarbejde den? Hvordan skaber man nogle rammer, som sætter kreativiteten og visionerne fri? Mange gange lander arbejdsgangen på et sted mellem kaos og orden. Den bliver et underligt misk-mask, der frustrerer både kaospiloten som den strukturerende navigatør. Und-(/be-)skyldninger lyder henholdsvist: ‘Den største kreativitet kommer ud af kaos’ og ‘Uden struktur bliver idéen aldrig til en realiet, men bare endnu en falmende idé’. Det kommer til at dreje sig om enten/eller. Begge parter har ret og begge tager fejl. 

Problemet opstår tit, når man i projektorganisationen/gruppen ikke er konsekvent med hvilken arbejdsgang, man anvender hvornår. Ud af ren kaos og anarki kan der opstå meget, men kaos er ikke lig med en undskyldning for, at man ikke nåede at forberede sig. Mange føler det utrygt at navigere i kaos… lige så mange føler sig utrygge ved for meget struktur. Som i så mange tilfælde handler det om ordenes betydning. Kaos er i den græske mytologi “det gabende rum, hvoraf verden blev skabt”. Struktur beskrives i fremmedordbogen: “indre opbygning; den særlige (dynamiske) form for system, der opstår ved beskrivelsen af et videnskabsområde idet systemets elementer kun beskrives gennem deres indbyrdes forhold, reglerne for deres mulige kombinationer og transformationer’. Betyder det i virkeligheden, at struktur primært handler om at italesætte, analysere fremgangsmåden og finde ind til projektets organiserings natur og dermed gøre den bedre? Mens kaos handler om at turde at miste land af syne for at finde nyt land?

Jeg har fået skrevet mig ind i en cirkelslutning. Mit udgangspunkt var egentligt, at jeg har et behov for at møder forberedes, at man ikke holder op med at lave idéudviklinger, projektudviklingsworkshops og teamøvelser, når et projekt går fra at være et innovationsprojekt til at være et driftsprojekt. Evalueringer skrives og implementeres i det videre arbejde – selvstændigt som kollektivt. Og når kulturprojekter organiseres gøres det med øje for et kollektiv, så organisationerne bliver udviklingsdygtige og ikke domineret af karismatiske ledere, der gør, at organisationen falder sammen, når den karismatiske leder ikke er der længere. Organisationen får eget liv. Lyder næsten helt religiøst, men handler vist mest om at forstå projektorganisationens natur inden for det kulturelle område.