Archive for the 'Kulturformidling' Category

Aug 20 2010

Facebook er som afrika

Published by miss kato under Sociale medier, Video og Web

Under overskriften “Sølle sociale medier” skriver Astrid Schmeltzer Dybkjær om myterne omkring de sociale medier. Hun er kommunikationsmedarbejder for Amnesty International. Hun refererer til webbureauet Dwarf, som i en rapport konkluderer: “Facebook er som afrika” – masser af mennesker men ingen penge.  Og især inden for kulturbranchen er facebook og sociale medier blevet den ‘gratis’ markedsføring. Men det er en problematisk tilgang, for dermed misser man pointen med sociale medier. De er nemlig en konsekvens af, at (for)brugerne agerer meget mere aktivt og forventer en dialog og lydhørhed over for deres behov og tanker. Kodeordene er deltagelse og dialog. Facebook er en konsekvens af en indstilling hos (for)brugerne, der handler om deltagelse og brugergenereret indhold. Som Dybkjær pointerer, så viser en undersøgelse fra FDB om danskeres brug af sociale medier, at “hele 44% af de adspurgte mener ikke, at virksomheder har noget at gøre på Facebook og andre sociale medier, mens 16% mener, at de bør være der”.

 

Kulturoplevelser – identitetsskabende og derfor en del af FB-kultur?

Men måske er det noget lidt andet med kultur, fordi det er oplevelsesorienteret og en del af folks identitet. Kulturoplevelser er identitetsskabende og indgår i folks statusopdateringer, når de opdaterer status med “U2 er stadig de fedeste!”, “Roskilde forever” eller Iphone-noten på FB, der fortæller, at personen nu er tjekket ind på Skanderborg festival-area. Under alle omstændigheder, så er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan FB og andre sociale medier indgår i ens kommunikationsstrategi/attitude. Samtidigt må man også gøre sig det klart på hvilken måde en kommunikationstone og -form i det hele taget forholder sig til 2.0-paradigmet.

No responses yet

Jul 18 2010

Kulturelle forretningsmodeller i web2.0

…klikker ind på kulturmanagment.net og finder blandt andet denne E-bog om kulturelle forretningsmodeller med fokus på web2.0. E-bogens bidrag er ikke redigeret af en chefredaktør, men skabt af bidragsyderne. Det giver en flerfarvet samling af tanker omkring emnet – og det er forfriskende.

Geschäftsmodelle im Web 2.0 – Blogparade stARTconference + Kulturmanagement Network

No responses yet

Jun 10 2010

Kunstvermittlung Blog

Published by miss kato under Kulturformidling

Jeg har fundet en østrigsk blog om kulturformidling (ja, østrigere blogger øjensynligt også). Det er ikke hyppig posting, men til gengæld er der kvalitet i bloggeren Elisabeth Ihrenbergers indlæg. Jeg kender nu 3 bøger om kulturformidling, som jeg ikke kendte til for 3 minutter siden.

Blick-nach-LondonCreate a bigger picture

No responses yet

May 22 2010

Mellemrum af solens stråler og byens poesi

Det er den første dag på året, hvor jeg cykler uden jakke. Det er næsten sommer og der er mange mennesker på byens gader og pladser. Jeg drejer ind ad en hemmelig gade på Nørrebro, sætter kurs mod pladsen med mange menneskeklynger, der også har smidt jakken. Der står en Campingvogn. Jeg går hen imod den. Standser op og overvejer at vende om, da jeg hører én udbryde: “Det her er jo én stor familiefest”. Men jeg vælger alligevel at fortsætte. Da jeg kommer nærmere kan jeg se, at der heldigvis er flere, som er mødt op af nysgerrighed og ikke fordi de kender værten. Vi står samlet i ét af Nørrebros Mellemrum. Og vi skal afsted på tur igennem bydelen- sammen med vores to guider. Vi ved ikke, at om lidt over 2 timer vil vi opleve byen, hinanden og kunsten med en særlig følelse af fællesskab.

 postkort www.mellemrum.info

MELLEMRUM – byvandring med dans og sanselige overraskelser

Det er Kitt Johnson (X-Act), der præsenterer MELLEMRUM for 2. gang (første gang 2007 – læs her). Vi skal på vandring i en bydel (Nørrebro) med dans og sanselige overraskelser. Annette Skov og Sylvester Roepstorff har stået for planlægningen af byvandringens ruter og overraskelser. Kitt Johnson har kurateret koreograferne, der denne dag er: Mette Ingvartsen, Merete Byrial & Susanne Bonde samt tyrkiske Mustafa Kaplan. Sidstnævnte er fra et område i Tyrkiet (Konya), som mange af tyrkerne på Nørrebro har som hjemstavn.

 

Guide til forførelse

Jeg havde store forventninger til MELLEMRUMs guides (læs her). Det er ellers ikke en god idé, men de blev generøst indfriet. Det skete ikke på den måde, som jeg havde efterlyst – med publikumsdeltagerne som intervention/iscenesættelse i byens rum. Men faktisk udviklede det sig i en retning, som passer langt bedre til det fine i MELLEMRUM-projektet, hvor det er deltagerens oplevelse, som er i fokus. Kodeordet er en tillidsvækkende, omsorgsfuld attitude over for byvandringens publikumsdeltagerne (folk skifter mellem at være publikum og deltager).

 

Med en gaffel

Vi bliver forført langsomt og næsten uden at bemærke det – med vandring gennem gårde, passager og gader, som åbenbarer sider af Nørrebro, vi ikke ser i hverdagen. Med en gaffel som vi får uden forklaring og holder om en halv gade og en lang trappe gennem et kulturhus med revolutionære slagord på væggen før den placeres i en velsmagende lille appetitvækker.


Vi beholder gaflen hele turen igennem og tager den frem på en somalisk restaurant, som ingen af os sikkert ville have besøgt, hvis det ikke var fordi vi blev guidet derind. Også selvom vi alle virker meget tolerante. Der er mørkt inden for og mændene sidder i restaurantens forlokale. Kvinderne skal om i baglokalet. Vi får vand at drikke og på bordet står der velsmagende ris med stegt kød og grønsager ovenpå. Og der er en grøn chili, der prikker kraftigt som en nu-smag (i modsætning til en eftersmag, taler vi om, mens vi spiser af samme fad). “Den er lavet af grøn chili, citron og hvidløg”, fortæller en af restaurantens unge mænd med et skævt overbærende smil, somom han synes, det hele er lidt fjollet, men alligevel ret ok, at der sker noget andet. Vi tører gaflen af og går videre. Da turen slutter bruger vi gaflen til at fiske jordbæret op af det boblebrusende champagneglas.

 

Oplevelsesbaseret kulturformidling

Når vi følger guide-stokken, så accepterer vi alt, hvad vi møder på vores vej – med et smil. Spekulerer på om det vi oplever er en del af oplevelsen eller noget, der ‘bare sker i virkeligheden’. Også da vi kører med cykeltaxa gennem Nørrebroparken. Guideningen er et virkeligt godt eksempel på, hvad jeg vil kalde oplevelsesbaseret kulturformidling. Her fungerer den guidede byvandringen som en kulturformidling, der forbereder og åbner publikumsdeltagernes sanser for danse-oplevelser, der er originale og særlige. Og med byvandringen (den oplevelsesbaserede kulturformidling) beviser Kitt Johnson, at hun har forståelse for, at mennesket oftest kræver respektfuld forførelse, når det står over for noget, det aldrig har prøvet før. Der er simpelthen tale om en meget effektiv forandringsstrategi, hvor den oplevelsesbaserede kulturformidling baner vejen for de særlige, off-stream kunsoplevelser.

 

Den Sensitive Have

Mette Ingvartsen har sammen med en børneflok fra Nørrebro skabt Den Sensitive Have. Hele deltagerflokken får udleveret et par briller, eller rettere et sæt hvide kugler med fjerkrans. Kuglerne er lysfølsomme, så det eneste du kan se er forskellige toner – lyshvid, gråhvid, blåhvid. Ørerne bliver dækket af et par høretelefoner. En hånd griber din og en anden hånd tager nænsomt rundt om dig. Du føres langsomt ind i Den Sensitive Have.


Jeg nynner først lettere nonchalant: “I’ve been down this road…”, men pludselig får jeg lyst til at dukke mig. Der er en hveps og den går helt tæt på mit øre. Den flyver rundt om mig og det er faktisk ubehageligt. Mit instinkt skriger:”Løb!”, mens jeg anerkendende tænker: “Det er sgu’ godt lavet”. Der kommer lyde af ild og vand med matchende farvenuancer, gråhvid og blåhvid. Jeg kan mærke luft-strøg nær min krop. Det må være børnene. Et prik i hånden og endnu et luftstrøg. Og det føles somom jeg står der en evighed – ikke som i ‘holder-det-ikke-snart-op-evighed’, men som i ‘jeg-mærker-og-er-til-evigheden’. Og da jeg bliver ført uden for haven igen, længes jeg allerede tilbage.

 

Pigerne på Græsbakken

Børn kigger frem bag bakkerne i det grønne landskab. Så er de væk igen. Hov, der var den ene der og så den anden igen. Og væk. Jeg bliver et øjeblik i tvivl om hvorvidt Teletubbies-land rent faktisk ligger på taget af Korsgadehallen. Men skyder hurtigt tanken fra mig, da unge Tania fra Nørrebro rejser sig foran os og fortæller, hvorfor hun godt kan li’ at bo på Nørrebro (hendes venner) – og hvad hun synes er dårligt (bilerne, der kører stærkt). Hun fortsætter: “Jeg drømmer om at blive skuespiller og at få en hund”. Hun kalder på hunden og mimer, at den kommer. Og med ét er hele bakkelandskabet fyldt med unge piger i røde dragter, der går tur med deres hunde.

  

Det allerbedste kommer frem

Det er sjovt, virker ærligt og drøncharmerende. Merete Byrial og Susanne Bonde har fundet det allerbedste frem i pigerne, ved at lade dem være sig selv og fortælle deres egen historie gennem små, præcise detaljer, der i sammenhæng kalder på hjertesmil. Og bevægelserne er superenkle og udført med en entusiasme, der slår alle forventninger om noget perfekt minimum 5 gange hjem i Ludo.

 

Kolbøttemanden

En mand råber op bag ved mig. Jeg vender mig om og prøver at vurdere om, det er en forstyrret person eller en del af turen. Er på nippet til at gå videre, da han begynder en stribe kolbøtter hen ad fortovet og over vejen. Jeg skæver hurtigt til guiderne, der gør antræk til at gøre ophold. Det er tyrkiske Mustafa Kaplan, som indtager byens rum med sin interventionistiske fremfærd. Det tegner lovende, men desværre inviteres vi inden for i en kælder til en performance, der langt fra er lige så interessant som hans måde at erobre byrummet på. Derudover er der videovisning af, hvordan han binder Assistents Kirkegaarden ind med et stykke garn og hvordan han bevæger sig langs Nørrebrogade med sin kolbøttegang og ved at mave sig frem. Det er underholdende og virker som en kunstens svar på skjult kamera.

 

Øjenåbnende (kliché, ja men alligevel meget rammende!)

Denne MELLERUM-vandring er meget vellykket både hvad angår de udvalgte koreografer og guideningen – STOR RESPEKT!. De får utroligt meget ud af få virkemidler. Jeg tænker: “Det er øjenåbnende, og bagefter ser du byen på en helt anden måde”. “KLICHÉ!” når mit formidler-overjeg at brøle, men hører så en deltager udbryde begejstret: “Det er øjenåbnende og du ser byen på en helt anden måde”. Og i det her tilfælde er det hende, der ved bedst. Det er hendes første møde med byen på denne måde – gennem kunsten og den forførende, sanselige byvandring. Jeg synes, hun har ret og slår følge med hende tilbage til vores cykler, der stadig står på pladsen – et hemmeligt sted på Nørrebro.

No responses yet

May 20 2010

E-book om skabertrang og skaberglæde

E-book er en god måde til kort og overskueligt at formidle et emne med kvalitet. Du kommer mere i dybden end en almindelig (kortere) web-tekst. Samtidigt har du hurtig distribution og minimale udgifter til udgivelse. Hvis du vælger at sælge den via for eksempel en webshop eller platformen Ebog.dk, så er du ikke på samme måde nødt til at sætte en høj pris for at få dækket omkostningerne.

 E-book af Lykke Rix: Skabertrang & Skaberglæde

 

ALLE vil gerne have noget gratis

Hvis du vælger at bruge E-book som markedsføring og distribuerer den gratis, så du får spredt budskabet om både emnet men også om dine fortræffelige kompetencer inden for området og/eller får styrket din kommunikationsplatform ved at bruge e-bogen som en gulerod, hvis man for eksempel tilmelder sig dit nyhedsbrev. Den helt klare fordel er, at ALLE vil gerne have noget gratis, så det virker, hvis E-book er godt lavet!

 

Skabertrang og skaberglæde

Lykke Rix har skrevet en E-book: “Skabertrang og skaberglæde“. Hun bruger den til markedsføring og det virker. Jeg har allerede spontant sendt hendes nyhedsbrev med bogens download-link videre til 5 personer. Det er ikke det, hun skriver. Det er måden, hun skriver det på, som gør “Skabertrang og skaberglæde” værdifuld. Det er ærlig (autentisk, om du vil) kommunikation på 26 sider inklusiv en personlig intro og outro af Lykke Rix. Hun skriver i et direkte, medmenneskeligt sprog, hvor hun viser stor forståelse for menneskers konkrete situationer. Man kan mærke hende og tror på hende, når hun beskriver kreativitetens styrke i dit liv som for eksempel her: ”Jeg siger ikke, at finder og plejer du dit kreative udtryk, så kan det redde ægteskabet og triste skæbner, men jeg siger blot, at der måske skal meget mindre til, end du tror, og at det starter hos dig. Hvorfor ikke starte der i stedet for at skabe store ændringer udenfor dig selv, som har konsekvenser for dig og dem du elsker?”

  

Selvudvikling kontra skabertrang

Lykke Rix udfordrer selvudviklings-fænomenet, der kan kamme over i navlebeskuende fokus på ens eget selv. Hendes tese er, at det er skabertrangen, som er det vigtige i forhold til at komme til at kende os selv. Ikke de “Fix-it” behov, som selvudviklingsindustrien skaber og nærer. Her forudsættes det, at vi alle er gået i stykker og skal repareres. Og jeg tenderer til at give hende ret. Jeg har netop læst to bøger sideløbende: Julia Cameron “Kunsten at være kreativ” og Debbie Ford “Når skyggen tager over”.

 

Åndedrætsbesvær og kvalme

Jeg fik bogstaveligt talt åndedrætsbesvær og kvalme af at læse Fords udredninger om, hvordan vi er vores egne værste fjender, når vi lader skam og vores skyggesider ødelægge os selv. Ikke fordi jeg synes, hun skrev dårligt. Nej, tværtimod fordi jeg synes, kvinden ramte så uhyggeligt plet i sin beskrivelse af den menneskelige natur. Jeg gik helt i baglås over al den skam – den sorte ulv, der måtte sidde indeni mig – parat til at voldtackle mig, hver gang jeg var på vej til succes. Vejen til selvudvikling går her igennem en rensende dekonstruktion af vores selvopfattelse og masker for at kunne blive genfødt påny som et mere harmonisk menneske. 

 

Glød i kinderne

Når jeg læste Julia Camerons konstruktive bog om kreativitet, blev jeg derimod begejstret og kunne mærke gløden i mine kinder, hjernen der stillede skarpt og tunede ind på frekvenser, som jeg havde glemt eller ikke troede, jeg kendte til. Her kommer du til at lære dig selv at kende gennem kreativiteten. Det bliver gennem den kreative praksis, at du bliver fortrolig med og anerkender forskellige sider af dig selv. Og det er konstruktivt, produktivt og energifyldt.

 

Det lille Spørgsmål

Både Cameron og Ford påvirkede mig i høj grad, hvilket vil sige, at deres bøger har en virkning (selvfølgelig har de det – begge kvinder er hardcore bestseller-forfattere!). Hvis jeg skulle vælge ville jeg til enhver tid vælge Cameron, måske fordi jeg har en stor skaberglæde og måske er det også derfor, at Lykke Rix ryger direkte ind på førstepladsen af min blogtop 3 i denne uge. Hun skriver bloggen Det lille Spørgsmål med samme hjertevarme tone som hendes E-book.

No responses yet

May 18 2010

Brugeranmeldelser online på Kulturkongen.dk

…sitet www.kulturkongen.dk er en nystartet web-platform, der udelukkende baserer sig på brugeranmeldelser af kultur – film, bøger, musik, kunst og teater. Det er brugeres holdning, du kan læse - ikke mediernes anmelderautoriteter.

 

Brugergenereret kulturjournalistik

Initiativet opfylderkulturlivets behov for anmeldeler. Gennem det sidste årti har der lydt flere og flere kritiske og frustrerede røster fra kulturlivet om mediernes nedprioritering af kulturstof. Det betyder blandt andet, at mange kulturoplevelser hverken får omtale eller anmeldelse. Kulturkongen.dk er et konstruktivt forsøg på at generere omtale og anmeldelser af kulturoplevelser – gennem brugergenereret kulturjournalistik. Grebet ligger helt i tidens ånd med brugergenereret indhold, ned med autoriteterne og frem med brugerne. Spørgsmålet er så bare, om sitet har nogen værdi for brugerne – udover dem, der får gratis kulturoplevelser. Eller rettere må spørgsmålet være, hvor vidt sitet kommer ud til en bredere befolkning…

 

Formål

Sitets formål kunne i det hele taget med fordel beskrives skarpere. “Producenterne får testet deres produkter; anbefalerne får gratis oplevelser, og kulturlivet får overskuddet!” Hvilket overskud? Hvordan er det nu lige, at der bliver dannet et overskud? Initiativet er helt klart et skridt i en konstruktiv retning. Og formål kan jo blive skarpere hen ad vejen, når sitet har været igennem sin første opstartsfase. Jeg følger nysgerrigt med og har da også oprettet mig som bruger. Jeg har netop modtaget filmen “Sin nombre” på DVD. Slænger mig snart i min blå sofa og tænder for hjemmebiografen.

No responses yet

May 17 2010

Digital Kommunikation: Online bogpublicering

Der bliver leget ivrigt med online-formater og digitale versioner – også inden for bogens verden. For eksempel har Pouline Middleton* skrevet romanen “En kvinde, tre mænd” (1Q3M), som hun publicerer på en blog. Bogens dagbogsformat passer perfekt til blogplatformen.

 

Blog-roman

Det er kun under fanen “Tilmeld dig“, at læseren bliver gjort opmærksom på, at bloggen er fiktion: 1Q3M, eller En Kvinde – Tre Mænd , er en roman om det alternative samliv, som kommer til dig her på din skærm.  Du kan følge med fra begyndelsen helt gratis og uden forpligtelser*    

* Indtil videre er det helt gratis at følge med, og der er ingen forpligtelser overhovedet! På et tidspunkt får du tilbud om at tegne abonnement for at læse resten af roman online. Det kan du sige ja til eller framelde dig, så du ikke modtager flere mails. Men mere om det senere…”

 

Forbrugeren i førersædet

Her kan man da virkeligt tale om, at forbrugeren kommer i førersædet. Forbrugeren vurderer suverænt, om de vil betale for produktet efter en række gratis smagsprøver. Med et sådant salgsflow er der flere steder forbrugeren kan blive hægtet af. Samtidigt er konceptet en hyldest til de vanvittigt velskrevne og medrivende bøger. De der bøger, som man bare må læse mere af og hvor man bliver helt vred over at de slutter, for man vil da vide meget mere om personerne eller fordybe sig endnu mere i universet.

 

Digitale løsninger – direkte kommunikation

Midt i brydningstiden kræver de digitale løsninger, at de er gratis tilgængelige, så forbrugeren kan få smag for den nye model. Og forbrugeren vurderer selv, hvor vidt det er noget for dem – i direkte kontakt med produktet og ikke igennem diverse markedsføringsvinkler. Det forpligter forfatteren, kunstneren, konceptmageren…og sætter dem i direkte kontakt med de mennesker, som de henvender sig til. Det er direkte kommunikation.

* Middleton er direktør for Copenhagen Crossroads, der er et netværk for kultur, medier og kommunikationsteknologi. Netværket lukker dog efter al sandsynlighed i løbet af 2010, da deres bevilling fra Københavns Kommune udløber.

No responses yet

May 07 2010

Dagens Detalje: Terpsichore 15 års jubilæum

Terpsichore - 15 års jubilæum 

I dag modtog jeg Terpsichores jubilæums nr. med posten. Det er 15 år siden at Danmarks tidsskrift for moderne dans blev lavet – nu med undertitlen “dans som scenekunst”. Det er 12 år siden, jeg lavede min første artikel til bladet. Jeg kan ikke huske, hvad den handlede om, men det var og er stadig sjovt at lave artikler til bladet. Den seneste ligger online.

 

Sej redaktør

Jeg er imponeret over den vedholdenhed redaktør Marianne Worm har vist gennem årene. Magasinet har udviklet sig en del fra den sort/hvide A5-størrelse i begyndelsen. I dag er det lækkert papir og stilren opsætning. I dag er magasinet også online med online-adgangskode, løbende nyheder og engelsk version. Det er en moden teenager, vi har med at gøre.

STORT TILLYKKE TIL MARIANNE & CO.!!!

No responses yet

May 06 2010

Dagens Detalje: Web-tv om kunst

Kunstpausen - digital kulturformidling

…”Kunstpausen“…”Kunstpausen” er én af de initiativer, jeg kender til, uden at kende det. Det har befundet sig i periferien – dvs. min periferi. Har tilmeldt mig det på facebook pr. refleks, fordi det lød interessant og som noget i ‘min boldgade’. Men jeg har ikke rigtigt pinpointet, hvad det var før i aften, hvor jeg taler med kulturproducent Malene Sakskilde. 

Pause til kunst

Kunstpausen‘ er web-tv om kunst, produceret af den kreative virksomhed SOPS. I øvrigt en virksomhed, det godt kan betale sig at holde øje med. De stod også bag Creative Ghetto (sidst aktiv 2007) – et andet interessant projekt, der skabte dialog og samarbejde mellem kreative virksomheder og mennesker med indvandrerbaggrund. 

Digital kulturformidling – thumbs up!

SOPS’ digitale kulturformidling ’Kunstpausen‘ videorapporterer uden visuelt-æstetiske dikkedarer. Det er close-up af udstillingstitler, kunstværker og kunstner-vox pops. Man kunne nemt have lavet det med mere fokus på de gæster, der besøgte udstillingerne i form af publikums vox pops. Jeg synes det er godt, de undgår det, fordi formålet netop ikke er populær kulturformidling. Der bliver skåret ind til benet og det er tydeligt, at drivet er at formidle kunst til de særligt kunstinteresserede, der gerne vil følge med, men har måttet springe ferniseringsrunden over. Jeg har vist kun én ting at sige – THUMBS UP!

No responses yet

Feb 05 2010

Jeg holder øje med:

Teaterbloggen “Mest om teater“, der skrives af Pernille Bøg. Hun har tidligere anmeldt for Urban, der nu lukker ned for teaterstof. Men hun fortsætter med at anmelde på sin blog – ligesom den ældre, garvede kollega Gregers Dirckin-Holmfeldt.

No responses yet

Next »